Danmarks Jernbanemuseum

Danmarks Jernbanemuseum er en selvejende fond, der har til formål at formidle og forvalte dansk jernbanehistorie samt den tilhørende grundfortælling om industrialisering, infrastruktur, urbanisering og samfundsomstilling, som Danmark gennemgår fra midten af 1800-tallet og frem til i dag. Til den fortælling hører også de konsekvenser og teknologiske perspektiver, der knyttes til perioden, og herunder er det relevant også at formidle historien i et naturfagligt perspektiv.

Danmarks Jernbanemuseum ønsker at være relevant i forhold til den grundfortælling, og de arbejder derfor med at gøre deres tilbud og formidling meningsfyldte, så museets brugere kan spejle nutidens og fremtidens problemstillinger i museets aktiviteter.

Museet har et permanent samarbejde med flere grundskoler i Odense, herunder Seden Skole, Risingskolen og Kroggårdskolen, og vi arbejder løbende på at hold disse inddraget i projekt VOYAGER, når vi finder det relevant i forhold til projektets hovedsigte at få flere unge til at vælge en naturfaglig uddannelse.  

Arbejdsgruppen ved Danmarks Jernbanemuseum

Arbejdsgruppen ved Danmarks Jernbanemuseum har samarbejdet med lærerstuderende fra UCL, deres underviser, to 7. klasser fra skoler i Odense, samt to undervisere fra Fredericia Gymnasium..

Her kan du læse mere om Danmarks Jernbanemuseum og de undervisningsforløb, de har udviklet i fællesskab med UCL, skolerne i Odense og Fredericia gymnasium.

Ulrik Vestergaard Jensen

Undervisningsansvarlig

Lærer med linjefag i Fysik/Kemi, Historie, Samfundsfag, Idræt og Dansk

Kontakt: uvj@jernbanemuseet.dk, tlf. 30 65 48 83

Danmarks Jernbanemuseum Ulrik

Med dette forløb bliver du klogere på Jernbaneteknologi jernbanehistorie innovation entreprenørskab

Voyager
Danmarks Jernbanemuseum
Forløb

Fremtidens jernbaner & Matematiske teorier og historiske fortællinger på museum

Fremtidens Jernbaner:

Er et forløb henvendt til grundskolen.

Op igennem historien har idéer og teknologier præget samfundet. Et oplagt eksempel på dette er, hvordan dampmaskinen og tog var med til at gøre distancer og rejsetider lavere, hvorved mennesket flyttede til større byer. Denne rejsetid kan gøres endnu lavere med indførelse af ny teknologi. I workshoppen ”Fremtidens jernbaner” skal eleverne arbejde med denne nye teknologi; nemlig magnettoget.

Eleverne skal fremstille deres egen model af en magnettogbane. Eleverne bliver inddelt i grupper, der får hvert deres bord med materialer. Med disse materialer skal eleverne fremstille deres egen model af en magnettogbane, hvor målet er, at vognen kører stabilt og af sig selv efter et lille puf. 

Faglighed der bringes i spil: Fysik/Kemi, Historie

Emne: Jernbaneteknologi, jernbanehistorie, innovation, entreprenørskab

Forenklede fællesmål:

  • Eleven har viden om centrale teknologiske gennembrud
  • Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder
  • Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

 

 

Matematiske teorier og historiske fortællinger på museum:

Er et forløb henvendt til Gymnasieskolen.

Tanken med forløbet er at inddrage jernbanemuseets formidling og udstilling i det faglige arbejde med fagene matematik og historie på gymnasialt niveau.

Samtidig er forløbet tænkt ind i målsætningen for Projekt VOYAGER, hvor elever fra ungdomsuddannelserne i højere grad skal have øjnene op for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser (STEM-fag/-uddannelser). Det fremmes vha. forløb, der dels løfter faget ud af skolen og dels bliver anvendelsesorienteret og rettet mod rigtige problemer ude i virkeligheden og altså i dette forløb problemer, man har stået med historisk set i forhold til drift, brug af og anlæggelse af jernbaner.

Forløbet er et innovationsforløb, hvor de to fag skal bidrage til at give bud på, hvordan problemstillinger indenfor de tre nedennævnte emner kan løses. Den overordnede problemstilling er:

Hvordan sætter vi centrale matematiske teorier i spil i de historiske fortællinger på Danmarks Jernbanemuseum?