Udbydes af Vardemuseerne

GRUNDSKOLENIVEAU

Hent undervisningsmaterialet her Fortidens fejltagelser nutidens forhindringer

Kærgård Klitplantage er et naturskønt og fredet område, der ligger mellem Vejers og Henne strand.  Desværre er området mest kendt som en lokalitet for en af de meget voldsomme generationsforureninger i Danmark. Det skyldes, at Grinstedværket – helt lovligt – udledte utrolige mængder af spildevand fra deres kemiske produktion i perioden 1956-1973. Man har gennem de senere år arbejdet intensivt på at udvikle nye mere effektive metoder til oprensningen området.

I dette forløb om Kærgård klitplantage er der fokus på, hvad en forurening som den i Kærgård, gør ved en biotop, et økosystem og hvordan geologien influerer på spredningen af de forurenende stoffer. Derudover er der fokus på den specifikke oprensning ved Kærgård Klitplantage og på hvorfor man dog fik lov til at udlede sit spildevand i klitplantagen. I forløbet vender vi også hvordan man i Region Syddanmark arbejder med at fjerne forureningen. Eleverne kan derved få kendskab til professioner som Geologer, Biologer, Kemiingeniører mm.

Forløbet afsluttes med en formidling ved de forurenede gruber og på den giftige strand. Var­demuseerne har en aftale med Region Syddanmark om forsvarlig formidling i området.

Fag der bringes i spil: Geografi, biologi og historie inddrages direkte i dette materiale.

Øvrige Fag der kan inddrages:  Det vil være oplagt at inddrage samfundsfag og F/K. Vardemuseerne og Aalborg universitet – Esbjerg har udarbejdet et Kemisk appendiks som kan downloades her

Forenklede fælles mål:

• Viden om miljøfremmede stoffers nedbrydning i jorden
• Viden om naturlig nedbrydning af miljøfremmede stoffer biologisk og kemisk
• kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder.
• viden om interesser og natursyn knyttet til naturudnyttelse og miljøbeskyttelse.
• viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof.
• viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling.
• viden om livsgrundlag og produktion før og nu.

Læs mere om Vardemuseerne

Udbydes af Museum Sønderjylland

GRUNDSKOLE

Hent undervisningsmaterialet her Ernæring ved fronten

1.Verdenskrig var en ”totalkrig”, hvor ikke bare nogle få soldater blev sendt til fronten. Stort set alle hjem i Sønderjylland havde familiemedlemmer ved fronten i den tyske hær. Civilsamfundet blev stærkt påvirket. Krigsførelsen krævede store ressourcer, så mad og andre daglige fornødenheder blev rationeret og der opstod et knaphedssamfund.

I forløbet undersøger eleverne næringsindholdet i den reglementerede tyske normalration, som soldaterne fik ved fronten – og også ernæringen i de sønderjyske hjem undersøges ved at analysere de originale rationeringskort. Forholdene belyses gennem originale kilder både fra felten, soldaternes breve og beretninger fra dagliglivet i Sønderjylland, hvor krigskosten var en daglig udfordring.

Faglighed der bringes i spil: Historie, Biologi, Undersøgelses- og perspektiveringskompetencer, Kildearbejde

Emne: Krop og sundhed, Kildeanalyse

Fællesmål:

• Eleven kan undersøge fødens sammensætning og energiindhold, herunder med digitale databaser.
• Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår.
• Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger.
• Eleven har viden om kriterier for søgning af kilder.

Læs mere om Museum Sønderjylland

Udbydes af Vardemuseerne

UDSKOLING

Hent undervisningsmaterialet her Historie på lager

Historie på lager kombinerer fagene Historie, Geografi og Fysik/Kemi.

I Historie arbejder eleverne med en historisk periode eller hændelse, men samtidigt også med selve faget og den historiske metode. I Fysik/Kemi bliver eleverne klogere på Atomer og Isotoper og finder ud af, hvordan viden om disse, hjælper historikere og arkæologer i deres arbejde. I Geografi arbejder eleverne med geologi og hvordan forskellige isotoper fordeler sig i forskellige områder af jorden.

Forløbet har som omdrejningspunkt et besøg på Vardemusernes magasin, hvor eleverne skal høre om arkæologi, konservering, historisk forskning og om selve magasinet.

Faglighed der bringes i spil: Historie, Geografi, Fysik, Kemi

Forenklede fællesmål:

• Eleven har viden om historisk udvikling
• Eleven kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier
• Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argumentation og handling
• Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt
• Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold
• Eleven har viden om kriterier for evaluering af undersøgelser i naturfag
• Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag
• Eleven kan forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles
• Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold

Læs mere om Vardemuseerne

Udbydes af Konserveringscenter Vejle og VejleMuseerne

GYMNASIENIVEAU

Hent undervisningsmaterialet her Guld kaos og jordiske rester

I undervisningsforløbet ”Guld, kaos og jordiske rester” er der fokus på moselig og guldskatte. Forløbet byder på både museumsoplevelser og et besøg på Konserveringscenter Vejle, hvor eleverne bliver klogere på, hvad vi kan lære af lig. Ud fra museets moselig, Haraldskærkvinden og hendes fortælling, får eleverne et indblik i fortiden og i hvordan man arbejder videnskabeligt med fund.

Velbevarede lig er nogle af de arkæologiske fund, der besidder den allerstørste fascinationskraft. Med anvendelsen af nye naturvidenskabelige analysemetoder kan de velbevarede lig fortælle utrolige historier og give oplysninger om alt fra folkevandringer til livsbetingelserne for det enkelte individ.

Fra Danmark kender vi de velbevarede lig fra bronzealderens egekistegrave og ikke mindst de såkaldte moselig fra jernalderen.

Forud for museumsbesøget præsenteres eleverne for dateringsmetoder i deres undervisning i matematik og fysik, forsøg med bevaring og nedbrydning af materialer i biologi og kemi, samt kildelæsning af kildemateriale. Eleverne præsenteres for en række forskellige naturvidenskabelige analysemetoder, og de får indblik i, hvilke spørgsmål metoderne kan være med til at besvare. Det er vores mål, at eleverne ikke kun får et indblik i vores forhistorie, men får en forståelse for, hvor meget naturvidenskaben og tværfaglige samarbejder hjælper os i forståelsen for vores fælles kulturarv.

Derudover vises der rundt på konserveringscentret og i Fællesmuseumsmagasiner. Her taler vi om forskellige metoder til langtidsopbevaring af fund og eleverne introduceres til begrebet genstand:

• Hvem beslutter at noget er bevaringsværdigt?
• Hvordan sikres bevaring?
• Hvad gør konservatorerne i praksis?
• Fordele og ulemper ved forskellige metoder

I rundvisningen indgår blandt andet øvelser om lysnedbrydning, som giver gode samtaler om hvilke mekanismer, der forårsager naturlig nedbrydning.

Faglighed der bringes i spil: Matematisk modellering, eksperimentelt arbejde, kildekritik, fysik, kemi

Emne: Datering, bevaring og konservering.

Eleverne får erfaring med: At gennemføre og evaluere eksperimenter, at anvende og vurdere modeller, at perspektivere naturvidenskab og formidle faglighed.

Læs mere om Konserveringscenter Vejle

Udbydes af Vardemuseerne

GYMNASIENIVEAU

Hent undervisningsmaterialet her Kemikalier i Kærgård

Kærgård Klitplantage er et naturskønt område, der ligger mellem Vejers og Henne strand. Området er blevet kendt som lokalitet for en af vores allerværste generationsforureninger. Det skyldes, at Grinstedværket – helt lovligt – udledte spildevand og kemisk affald i perioden 1956-1973. Man arbejder på at finde en løsning, der kan oprense området for giftstoffer – man har bl.a. forsøgt sig med en kemisk metode, hvor man forsøger at få oxideret de organiske forbindelser til nogle forbindelser, der er mere ufarlige, samt med Biologisk nedbrydning.

I Forløbet Kemi i Kærgård er der fokus på, hvad der generelt sker med miljøfremmede stoffer i jorden, hvilke faktorer, der har betydning for deres nedbrydning, og hvordan de kan nedbrydes naturligt biologisk og kemisk. Derudover er der fokus på den specifikke oprensning ved Kærgård Klitplantage.

Materialet indeholder et udførligt appendiks om de kemiske processer man benytter i oprensningsarbejdet.

I forløbet hører eleverne om formidling og udarbejder plancher, der kan informere borgere omkring giftstofferne, og hvordan man i Region Syddanmark arbejder med at fjerne forureningen.

Forløbet er et søster forløb til Kemi ved kysten, med visse forskelle.

Fag der bringes i spil: Dansk, historie, kemi

Forenklede fælles mål:

• Viden om miljøfremmede stoffers nedbrydning i jorden
• Viden om naturlig nedbrydning af miljøfremmede stoffer biologisk og kemisk

Læs mere om Vardemuseerne

Udbydes af Danmarks Jernbanemuseum

GYMNASIENIVEAU

Hent undervisningsmaterialet her Matematiske teorier og historiske fortællinger på museum

Tanken med forløbet er at inddrage jernbanemuseets formidling og udstilling i det faglige arbejde med fagene matematik og historie på gymnasialt niveau. Samtidig er forløbet tænkt ind i målsætningen for Projekt VOYAGER, hvor elever fra ungdomsuddannelserne i højere grad skal have øjnene op for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser (STEM-fag/-uddannelser). Det fremmes vha. forløb, der dels løfter faget ud af skolen og dels bliver anvendelsesorienteret og rettet mod rigtige problemer ude i virkeligheden og altså i dette forløb problemer, man har stået med historisk set i forhold til drift, brug af og anlæggelse af jernbaner.

Forløbet er et innovationsforløb, hvor de to fag skal bidrage til at give bud på, hvordan problemstillinger indenfor de tre nedennævnte emner kan løses. Den overordnede problemstilling er:

”Hvordan sætter vi centrale matematiske teorier i spil i de historiske fortællinger på Danmarks Jernbanemuseum?”

Læs mere om Danmarks Jernbanemuseum

Udbydes af Vardemuseerne

GYMNASIENIVEAU

Hent undervisningsmaterialet her Kemi ved kysten

Kærgård Klitplantage er et naturskønt område, der ligger mellem Vejers og Henne strand. Området er blevet kendt som lokalitet for en af vores allerværste generationsforureninger. Det skyldes, at Grinstedværket – helt lovligt – udledte spildevand og kemisk affald i perioden 1956-1973. Man arbejder på at finde en løsning, der kan oprense området for giftstoffer – man har bl.a. forsøgt sig med en kemisk metode, hvor man forsøger at få oxideret de organiske forbindelser til nogle forbindelser, der er mere ufarlige, samt med Biologisk nedbrydning.

I Forløbet Kemi i Kærgård er der fokus på, hvad der generelt sker med miljøfremmede stoffer i jorden, hvilke faktorer, der har betydning for deres nedbrydning, og hvordan de kan nedbrydes naturligt biologisk og kemisk. Derudover er der fokus på den specifikke oprensning ved Kærgård Klitplantage.

Materialet indeholder et udførligt appendiks om de kemiske processer man benytter i oprensningsarbejdet.

I forløbet hører eleverne om genren; Populærvidenskabelige artikler og udarbejder en sådan artikel til tidsskriftet Samvirke, der kan informere borgere omkring forureningen, og hvordan man i Region Syddanmark arbejder med at fjerne den.

Forløbet er et søster forløb til Kemi i Kærgård, med visse forskelle.

Fag der bringes i spil: Dansk, historie, kemi

Forenklede fælles mål:

• Viden om miljøfremmede stoffers nedbrydning i jorden
• Viden om naturlig nedbrydning af miljøfremmede stoffer biologisk og kemisk

Læs mere om Vardemuseerne

Udbydes af Museum Sønderjylland

GYMNASIENIVEAU

Hent undervisningsmaterialet her Kan vi lide svimmelsvampe?

I forløbet undersøger vi de kemiske og biologiske nedbrydningsprocesser, man skal være opmærksom på ved bevaring af kultur- og naturhistoriske museumsgenstande, og hvordan man kan undgå disse. Eleverne arbejder sammen med konservatorer om undersøgelse af skimmelsvamp som en potentiel skadevolder i museumsmagasiner.

Faglighed der bringes i spil: Almendannelse

Emne: skimmelsvamp, redox-processer, fotokemi

Faglige mål:

• Indsamle kemifaglige informationer fra forskellige kilder og anvende dem relevant i faget.
• Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
• Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.

Læs mere om Museum Sønderjylland

Udbydes af VejleMuseerne

UDSKOLING

Hent undervisningsmaterialet her Sundhed og levevilkår med og uden teknologi

Vi bruger teknologien i vores hverdag. Den hjæl­per os blandt andet med transport og madpro­duktion, men hvordan påvirker den moderne teknologi menneskers sundhed og levevilkår? Un­der besøg i Jernaldermiljøet i Vingsted, afprøves og analyseres en hverdag uden brug af moderne teknologier.

Fag i spil: Fysik/kemi, biologi, geografi, historie

Udbydes af Danmarks Jernbanemuseum

Udskolingen

Hent undervisningsmaterialet her Fremtidens Jernbaner

Op igennem historien har idéer og teknologier præget samfundet. Et oplagt eksempel på dette er, hvordan dampmaskinen og tog var med til at gøre distancer og rejsetider lavere, hvorved mennesket flyttede til større byer. Denne rejsetid kan gøres endnu lavere med indførelse af ny teknologi. I workshoppen ”Fremtidens jernbaner” skal eleverne arbejde med denne nye teknologi; nemlig magnettoget.

Eleverne skal fremstille deres egen model af en magnettogbane. Eleverne bliver inddelt i grupper, der får hvert deres bord med materialer. Med disse materialer skal eleverne fremstille deres egen model af en magnettogbane, hvor målet er, at vognen kører stabilt og af sig selv efter et lille puf. 

Faglighed der bringes i spil: Fysik/Kemi, Historie

Emne: Jernbaneteknologi, jernbanehistorie, innovation, entreprenørskab

Forenklede fællesmål:

• Eleven har viden om centrale teknologiske gennembrud
• Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder
• Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Læs mere om Danmarks Jernbanemuseum

Udbydes af Naturama

UDSKOLING

Forløbet er endnu ikke sat op og færdigt til download, men ved henvendelse til TR@vardemuseerne.dk kan lærere og formidlere få et råmateriale tilsendt.

På Naturama går eleverne på opdagelse i konserverede dyr, hvor de tydeligt kan tælle ben og nærstudere vinger, så eleverne oplever forskellene. De lærer at klassificere de hvirvelløse dyr i leddyr, bløddyr, ledorme – hvor især leddyr kan underdeles i insekter, spindlere og krebsdyr. 

Med biologens værktøjskasse i baghånden, sendes elever ud i naturen med målet om at undersøge og beskrive områdets biotop. Ved at indsamle og klassificere forskellige planter, hvirvelløse dyr og gnavere, der findes i området, lærer eleverne at beskrive og danne et samlet billede på biotopens tilstand. Eleverne lærer at nøglebestemme naturlivet, der kendetegner området, sådan som biologerne gør det. Med en logbog i hænderne, der detaljeret beskriver undersøgelsens materialer, metoder, resultater og diskussioner, udarbejder eleverne en rapport om netop deres biotop. Sammen med andre elevgrupper skal de så diskutere habitatets tilstand.

Faglighed der bringes i spil: Biologi, feltbiologi

Emne: Biotoper, nøglebestemmelse, naturliv, dyreliv, planteliv, feltbiologi

Forenklede fællesmål:

• Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi
• Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.
• Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi.
• Eleven har viden om indsamling og validering af data.
• Eleven har viden om biologisk systematik og klassifikation.
• Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper, herunder med kontinuerlig digital dataopsamling.

Læs mere om Naturama